288 vandrestier på Google Maps
Gå- og vandreture har det seneste corona-år været en af de nemmeste måder at mødes med familie og venner på. Nu har Google Maps i samarbejde med vandreorganisationen Dansk Vandrelaug gjort det nemmere at finde vandrestier i naturen. Google har på landsplan indtegnet 288 vandrestier i det digitale kort, som Dansk Vandrelaug har udpeget, skriver Google Danmark i en pressemeddelelse. I praksis betyder det, at der dukker 288 røde markeringer med et vandresymbol op i kortet, når man søger på “vandreområder”. I TV 2 Lorrys sendeområde er der tale om 25 vandreruter, og dem kan du finde ved at dykke ned i kortet herunder: Klik på kortet for at se vandreruterne.